I Stubbekøbing ligger kirken på Torvet og i Maglebrænde på Bygade. Kirkerne er opført midt i byerne og er fra begyndelsen ment som, om ikke centrum så i hvert fald en del af byens liv. Vi hører klokkerne ringe til hverdag og fest, morgen og aften. Morgen og aften for at fortælle, hvornår man skulle begynde og slutte arbejdet, i katolsk tid også for at fortælle, hvornår man skulle holde pause, så man kunne bede en stille bøn.

Søndagsringningen som kaldte til gudstjeneste: 1 time før, så de, der boede længst væk kunne nå frem til tide, ½ time før, så de, der boede tættere på kunne nå det og 5 min før (100 slag) så de, der boede tættest på ikke kom for sent. 

Til kirkens højtider har der altid været Helligdagsringning. Der bliver klokkerne brugt til at fortælle, at nu kommer der en højtid, vi skal være sammen på en anden måde end i hverdagen, vi skal samles i kirken og vi skal tage den med ro nogle dage.  

På Stubbekøbing kirkegård har vi fået klokkestablen, der ringer ved begravelser og bisættelser i stedet for at kirkens klokker ringer midt i byen, hvor det er svært at høre dem på kirkegården.

Klokkerne er fra gammel tid en måde at kalde folk sammen både for at de kan høre Guds ord, men også for at de kan følge med i hvad der skete i samfundet.

Efter prædikenen har vi en tradition for at give meddelelser og det er her der blev fortalt om hvilke offentlige afgørelser, der var blevet truffet i den forløbne uge og alt det som aviser, radio og TV nu fortæller om. 

Efter kirketid kunne man få en snak med sin nabo eller dem, som man kun mødte denne en gang om ugen, fordi de boede i en anden retning end en selv. Central i byens liv i nogle perioder, andre en mere tilbagetrukket tilværelse, men dog altid midt i bybilledet, midt i byens liv. Derfor er kirkerne også en vigtig og central del i al hvad der sker i byen. Den har altid været med, deltaget fra det spædeste liv til det sidste suk i denne verden. Naturligt at være med.

Derfor er det også naturligt at kirken skal deltage i livet i dagligdagen eller være en del af det samfund den ligger i, og ikke kun en tilbagetrukket institution, som er smuk at se på og som vi besøger ved særlige lejligheder. Kirkens ansatte bor for det meste i byen eller i nærheden og deltager derfor i byens liv. Menighedsrådet er repræsentanter for menigheden og skal være bosat i sognet med få undtagelser.

Vores samfund her er rimelig små og alle kender hinanden, alle vil sådan set gerne være med i hinandens liv, mere eller mindre, vi kan jo ikke alle være enige om det hele, heller ikke indenfor den landsdækkende kirke og dens arbejde.

Kirken kan være deltagende ved at arbejde sammen med foreninger og andre, der har interesse i fællesskabet og udviklingen i byerne. Det er trods alt de samme mennesker det drejer sig om. Vi er kun dem vi er.

Vi ses i kirken!

Hilsen Jacob 

Tale ibrugtagning af klokkestabel

Præludium

783 Kirkeklokke! mellem ædle malme.

Læsning: salme 98,4-9

Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, bryd ud i jubel og lovsang! Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, til trompeter og hornets klang, bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! Havet med alt hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den. Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble fir Herren; for han kommer for at holde dom over jorden. Han holder dom over verden med retfærdighed og over folkene med retskaffenhed. Amen

Tale: I GT jublede og festede man til ære for Gud Herren. Man brugte alle instrumenter, og for at understrege storheden sammenlignede man larmen, med den larm som det allerstørste hav laver, når det er i oprør. Larmen kan ikke være stor nok til Guds ære. Det var også situationen på Jesu tid, jødedommens tid, og den tidlige kristendom. At bruge klokker var ukendt og i lang tid hedensk. Først i 500 tallet blev det almindeligt at bruge klokker, støbe dem og ringe med dem til Guds ære.  Kirkeklokken som beskrevet af Grundtvig, som vi lige sang, har en sammenhæng med hele menneskelivet, vi hører den i alle dele af landet i alle samfundslag, og den har en betydning for sammenhæng i hele livet, hele kulturen. Kirkeklokken er stadig i vores samfund ensbetydende med at der gøres opmærksom på, at der er gudstjeneste eller det, der hedder kirkelig handling, altså bryllupper eller begravelser, eller helligdagen er nært forestående, når der er helligdagsringning. Klokken er i dag også udskældt, den larmer for meget, forstyrrer folks morgener, når de nu endelig har fri, så vil de ikke vækkes af kirkeklokken. Larmen til Guds ære er kommet lidt i baggrunden. Derfor passer den indskribtion, vi har valgt i klokken godt. Hjerte løft din glædes vinger betyder, at vi skal give glæden fri, være glade og vise det på trods. På trods af alle de daglige udfordringer og problemer. Salmen er skrevet for at lade glæden trodse elendigheden. Hver har sit at bære på, men salmen samler de tunge stier til en fælles Himmelvej, en menighedssalme, der viser at vi tør håbe. Glæden skal gives fri på trods af at vi undrer os over udviklingen i samfundet, ikke mindst i forhold til kristendommen.  På trods af at alle har mistet eller ved, at vi skal miste vore kære og kommer til at føle dybe savn, glæden skal ikke mindst være en opfordring og være til stede her på kirkegården. Glæde over at vi trods alt har haft noget sammen med de kære vi har mistet, og så ikke mindst den alt overskyggende glæde over, at på trods af alt det, vi oplever i menneskelivet, kan vis se frem til det evige liv.

Bøn.

Evige Gud og skaber! Du som har al magt. I himmelen og på jorden gør du alt efter din vilje. Tak fordi vi kan mødes her i dag og glæde os over et veludført arbejde. Tak Gud for alle de gode evner du har givet os, så du kan bruge os til at opfinde og skabe, så vi kan hjælpe til i dit skaberværk, og vi har kunnet forme en klokkestabel og klokke til din ære. Men hvis du ikke bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Hvis du ikke våger over byen, våger vægterne forgæves. For vi er som leret i pottemagerens hånd, du råder for vor evige skæbne. Luk vore hjerter op, så vi sanser din magt, som opholder alt ved dit skabende ord Herre! Alt gør du i egen kraft og dig alene tilkommer evig tak. Lad os være opmærksomme på din kærlighed, så vi stoler på, at vi er dine børn for Jesu skyld.  Brug os som dine hænder og lad den nye klokkestabel stå præsentabelt på kirkegården og klokken høres i hele byen, hele sognet. Du som regerer med Søn og Helligånd, én treenig Gud, hør os når vi sammen beder Fadervor.  

114 Hjerte løft din glædes vinger

Postludium Klokkeringning