Hvad er Kyndelmisse? Fejrer vi det?
Vi fejrer ikke Kyndelmisse som officiel helligdag herhjemme mere. Kyndelmisse kommer af ordet kyndel, der betyder lys (eng: candle) og en messe. En messe eller en gudstjeneste, hvor de lys, der skulle bruges i resten af kirkeåret blev indviet. Helligdagen faldt sammen med, at der var gået 40 dage efter Jesu fødsel og i følge de jødiske regler, skulle han så fremstilles i Templet og hans mors renselsesperiode var slut.

Som så mange andre helligdage har også Kyndelmisse rødder i en folkelig tradition. Fejringen af Kyndelmisse er således også fejringen af Midvinter en fejring af, at man nu er midtvejs igennem vinteren, som fra gammel tid regnedes fra 1. november til 1. maj.

Derfor er der også knyttet en mængde folkelige traditioner til Kyndelmisse. F.eks, blev Kyndelmisse brugt til at tage varsler for det komme år:

Sner det på Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår?, sagde man. Og
mørk Kyndelmisse gør bonden til herremand. Det skulle også helst blæse
så voldsomt, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden?, for
så ville kulden ikke vare ved meget længere.


Mad var en anden vigtig del af den folkelige Kyndelmisse-tradition.
Halvdelen af vinterforrådet til dyr og mennesker skulle gerne være tilbage. På selve Kyndelmissedag spiste man kømmespandekager typisk med de sidste rester af vilde, syltede eller tørrede bær, alternativt æbleskiver ? for at sikre en god byghøst. Flæsk spiste man mange steder ? for at sikre mod ondt i ryggen. Men det var nu nok så for at sikre sig mod sult. Spiste man ikke flæsk til Kyndelmisse, skulle man i skoven ?for at bide snegle?, som man sagde - et andet udtryk for hunger.

En helt gammel tradition er det, at piske de nøgne frugttræer med tynde ris for at sikre en god frugthøst. Mange steder havde tradition for rituel midvinterpløjning ? med pigen bag hestene og karlen med ploven for at sikre gode afgrøder.

Vi er jo sikkert mange, der har grublet over, hvorfor Kyndelmisse også kaldes Kjørmes Knud. 
Hvem han var, denne Knud med det sære fornavn, der er nævnt i Jeppe Åkjærs sang Sneklokke kommer vrimlende?. I den danske tradition er Kjørmes Knud navnet på midvinter dagen. Før i tiden anså man denne dag for at være årets koldeste - deraf betegnelsen ?knud?, der betyder streng frost.

I de seneste år er skikken med at fejre Kyndelmisse i kirken blevet genoplivet herhjemme, dog ikke som en Mariafest eller til indvielse af lys, men med fakkeltog og gudstjenester, hvor vi takker Gud, fordi han har givet os lyset. Først på skabelsens morgen, hvor han kaldte lyset frem af intet og satte solen, månen og stjernerne til at lyse for os. Men vi glæder os ikke kun over disse lys eller over at dagene for tiden bliver længere og længere, men vi takker og glæder os over det lys, som blev tændt, da Jesus Kristus julenat blev født på jorden. Gud selv blev her menneske, fordi han ønsker at følges med os og vise os sin ultimative kærlighed. Vise os, at han altid er der for os med en udstrakt hånd til hjælp og oprejsning vise os, at der både i livet og i døden er en opstandelse.

Det lys har vi lov at håbe, vil lyse for os, medens vi er her på jorden og giver os håb om, at det vil lyse for os, også når vi dør. Jesus sagde om sig selv: Jeg er verdens lys.