Kirkemusikfestival 2020

 

Rigtig hjertelig velkommen til Kirkemusikfestival 2020 i Stubbekøbing Kirke.

Det er med stolthed vi kan præsentere disse fire koncerter med yderst forskellige kunstnere.

Kirkens splinternye Hoffmann flygel vil stå centralt i de 3 ud af 4 koncerter, og den første koncert bliver ren acapellasang i Stubbekøbing Kirkes dejlige rum. Jeg håber I vil nyde musikken i kirkens helt særlige akustik med sensommerens smukke aftenlys ind ad vinduerne.

Flygelindsamlingen er gået over al forventning.

Takket være alle de mange meget værdsatte- såvel små som særdeles generøse donationer, kunne købet af flygelet realiseres på halvandet år.

 

Flygel og festival har bl.a.kunnet realiseres ved hjælp af midler fra Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond, Nordeafonden, P.W. Wulffs ”Jubilæumslegat af 1901”, Lolland Falsters Provsti og Landdistriktsudviklingsmidler (LAG)

 

Tusind tak til alle bidragsydere

 

 

Voci Fluenti

Onsdag d. 19. august kl. 20.00

Voci fluenti er et vokalensemble - et "minikor" - på bare 10 medlemmer, dannet i 2009 og bestående af erfarne korsangere fra sydhavsøerne. Nogle har en fælles fortid på sangskolen Skt. Annæ, andre kender hinanden fra diverse københavnske kammerkor osv. Både præst og organist fra Sakskøbing Kirke er med i ensemblet, så koret hører naturligt hjemme her. Voci fluenti synger dog ikke kun kirkemusik, men også anden klassisk kormusik, fra renæssancen til igår samt populære, verdslige korsange - ofte 8-stemmigt, så alle medlemmer er solister. Ensemblet har optrådt i kirker, i musikforeninger, ved private sammenkomster og sågar ved åbningen af en skakturnering! I 2018 fik ensemblet guld og blev kåret som bedste vokalensemble ved en international korkonkurrence i Barcelona.

 - se mere på https://www.giflerne.dk/vocifluenti  

Ensemblets medlemmer er:

·  Henriette Marqvorsen (S1)

·  Iben Romme (S1)

·  Hanne Margrethe Tougaard (S2)

·  Britt Brogaard (S2)

·  Aase Sløgedal (A1)

·  Ida Bruun Clausen (A2)

·  Niels Marqvorsen (T1)

·  Flemming Chr. Hansen (T2)

·  Bjørn Seiding (B1)

·  Henning Brandt Kristensen 

Billetter kan afhentes i Stubbekøbing Kirke i forbindelse med Gudstjenester og arrangementer i kirken fra 1. august.

Anna Carina Sundstedt

Onsdag 26. august kl.20.00

Anna Carina Sundstedt er dansk/svensk koloratursopran. Sammen med Stubbekøbing Kirkes norskfødte organist og pianist, Aase Reidun Sløgedal, tager hun os med på en musikalsk rundtur i den nordiske natur med sange som "Våren" af E. Grieg og "Skogen sover" af Hugo Alfvén.

Anna Carina debuterede i 2004. Hun har blandt mange andre roller sunget den kendte "Nattens dronning" flere gange. 

Anna Carina er fastansat i DR koncertkoret, og meget brugt solist både i Danmark og udlandet.

Læs mere om Anna Carina Sundstedt på https://www.annacarinasundstedt.com/home-2/

 

Billetter kan afhentes i Stubbekøbing Kirke i forbindelse med Gudstjenester og arrangementer i kirken fra 1. august.

 

Trinity Gospelkor

Onsdag 2. september kl.20.00

TRINITY er et unikt gospelkor med sangere, der favner hinanden med en særlig glæde, indlevelse og har en forkærlighed for det gode budskab.

 

TRINITY's omdrejningspunkt er Claes Wegeners originale og fornyende kompositioner: Gospelsalmer, som bringer vitalitet, følelsesmæssige dybder og særlig intens gospelsangglæde. Repertoiret er yderligere suppleret med en blanding af Claes Wegeners engelsksprogede kompositioner og andre fede og bevægende gospelsange.

Læs mere om TRINITY på http://www.trinitygospel.dk/

 

Billetter er gratis og kan afhentes i Stubbekøbing Kirke i forbindelse med Gudstjenester og arrangementer i kirken fra 1. august

 

 

Katrine Gislinge

Onsdag 9. september kl. 20:00

FLYGELINDVIELSESKONCERT

 

En af Danmarks bedste pianister kommer og indvier flygelet i Stubbekøbing Kirke. Katrine Gislinge har spillet både solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa og USA.

Det er med en særlig taknemmelighed og glæde vi byder hende velkommen til Stubbekøbing Kirke.

Katrine er bl. a kendt for medvirken som lærer i DR' s talentshow "Vidunderbørn"

Læs mere om Katrine Gislinge på https://www.katrinegislinge.net/

 

Billetter er gratis og kan afhentes i Stubbekøbing Kirke i forbindelse med Gudstjenester og arrangementer i kirken fra 1. august.